Mottaker: | AUGUST LARSEN |
Datering: | 19. juli 1878 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Herr bogholder August Larsen.
Når jeg idag tilbagesender indlagte papirer uden de forønskede påtegninger, så beder jeg Dem være forvisset om at dette ikke hidrører fra at jeg har undladt at gøre mit bedste i sagen. En påtegning af den herværende notarius publikus vilde jeg kunne erholde, men på derom indhentet forespørgsel har jeg erfaret at en sådan ikke vil kunne ventes meddelt af udenrigsministeriet, hvilket nu har et meget snevert og derhos skarpt begrænset forretningsområde, da jo det egentlige tyske udenrigsministerium er henlagt til Berlin. Under disse omstændigheder vil en påtegning af notarius publikus være virkningsløs, og jeg har derfor ikke begæret denne.
Derimod oversendte jeg til
den danske gesandt i Wien de pågældende papirer, idet jeg antog at denne embedsmand, nu som tidligere, repræsenterede Danmark også i Bayeren. Af gesandtens svar, dateret Vedbæk 14.7. erfarer jeg at dette ikke længere er tilfældet, men at det danske gesandtskap i Berlin er rette vedkommende. Til dette anser jeg det imidlertid unyttigt at henvende mig, da man der ikke kender min underskrift, hvilket synes fornødent ifølge herr Falbes skrivelse, hvilken jeg herved vedlægger. Ligeledes oversender jeg alle de øvrige bilage.
Det er mig ufatteligt at herr Rasmussen ikke gennem vidneførsel kan godtgøre sin ret. Bevises kan det jo dog at han har tilkøbt sig den omhandlede opførelsesret og ligeledes at han derfor har betalt det fastsatte honorar. Under alle omstændigheder ser jeg mig ikke i stand til at udrette mere i sagens anledning, så kært det end skulde være mig at få se herr Cortes bøde efter fortjeneste for hans skammelige fremgangsmåde. – Er vor lovgivning
imidlertid virkelig så mangelfuld på dette område, da er det klogest ikke at udgive noget dramatisk, forinden den er bleven forandret.
Med mange hilsener til cancelliråd Hegel og hans familje tegner jeg mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.
P. s. Tillad at jeg benytter anledningen til at bede Dem godhedsfuldt at sende mig et expl: af G. Fistaines italienske parleur med dertil hørende grammatik. Min søn tiltrænger nemlig at opfriske sin italiensk i anledning af vort forestående vinterophold i Rom. Skulde De foruden denne bog kunne anbefale mig en anden kortfattet ital: grammatik med læsebog vilde jeg gerne erholde også en sådan.
Deres
H. I.