Henrik Ibsens skrifter

Når jeg idag tilbagesender ​indlagte papirer uden de forønskede påtegninger, så beder jeg Dem være forvisset om at dette ikke ​hidrører fra at jeg har undladt at gøre mit bedste i sagen. En påtegning af den herværende ​notarius publikus vilde jeg kunne erholde, men på derom indhentet forespørgsel har jeg erfaret at en sådan ikke vil kunne ventes meddelt af ​udenrigsministeriet, hvilket nu har et meget snevert og derhos skarpt begrænset forretningsområde, da jo det egentlige tyske udenrigsministerium er henlagt til Berlin. Under disse omstændigheder vil en påtegning af notarius publikus være virkningsløs, og jeg har derfor ikke begæret denne. Derimod oversendte jeg til ​den danske gesandt i Wien de pågældende papirer, idet jeg antog at denne embedsmand, nu som tidligere, repræsenterede Danmark også i Bayeren. Af ​gesandtens svar, dateret Vedbæk 14.7. erfarer jeg at dette ikke længere er tilfældet, men at det danske gesandtskap i Berlin er rette vedkommende. Til dette anser jeg det imidlertid unyttigt at henvende mig, da man der ikke kender min underskrift, hvilket synes fornødent ifølge herr Falbes skrivelse, hvilken jeg herved vedlægger. Ligeledes oversender jeg alle de øvrige bilage.

Det er mig ufatteligt at herr Rasmussen ikke gennem vidneførsel kan godtgøre sin ret. Bevises kan det jo dog at han har tilkøbt sig den omhandlede ​opførelsesret og ligeledes at ​han derfor har betalt det fastsatte honorar. Under alle omstændigheder ser jeg mig ikke i stand til at udrette mere i sagens anledning, så kært det end skulde være mig at få se herr Cortes bøde efter fortjeneste for hans skammelige fremgangsmåde. – Er vor lovgivning imidlertid virkelig så mangelfuld på dette område, da er det klogest ikke at udgive noget dramatisk, forinden den er bleven forandret.

Med mange hilsener til cancelliråd Hegel og hans familje tegner jeg mig